|
Selvkostfælden
|
| (Tuesday, 21 October 2008) Written by admin |
| Jeg sad og surfede på Internettet og faldt over en kort og enkel forklaring på ABC-regnskaber . Det forlød, at et kendetegn ved aktivitetsbaserede regnskabssystemer er anvendelsen af fordelingsnøgler , såkaldte cost drivers , til at fordele aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekter proportionalt med trækket på aktiviteterne . Det løb mig koldt ned at ryggen - jeg troede at man var gået bort fra denne tanke for 30 år siden. [Aktivitetsomkostninger ? - nyt begreb ?] {mosimage} Tilsyneladende hænger man stadig fast i det samme selvkosthængedynd fra en svunden fortid . Det er det rene gift for økonomiinformation, når det skal anvendes i en beslutningsproces. Og tænk på alt den tid der, går til spilde med indsamling af data og analyse i regnskabsfunktionen. For ikke at tale om al den tid der går med at læse og fortolke informationerne samt undgå faldgruber og snublestene , som behændigt er karmufleret. Det er ikke så mærkeligt, at der er finanskrise når man ' på bjerget' lider af denne slags vrangforestillinger og selvbedrag - og tænk, at der virkeligt er nogen der vil lægge navn til dette skadelige talknuseri . Stakkels virksomheder, som sidder fast i selvkostfælden for ikke at tale om den misinformation man påfører den seriøst arbejdende og resultatsøgende ledergruppe , som søger at afdække hvor de ikke udnyttede indtjeningsmuligheder befinder sig, og hvor de saneringsmodne tabskilder skjuler sig. [tænkte jeg] Den information man har brug for findes ikke. I kke overraskende, at succesfulde ledere træffer vigtige beslutninger pr intuition og mavefornemmelse frem for misforstået økonomi information fra denne skuffe. Er der nogen ude i virksomhederne, der ligesom jeg undrer sig over hvorfor man bliver hængende i det samme gamle blinde spor ? Du er velkommen til at skrive en kort kommentar på min blog. Leif D. Mønniche, HD(R) |
© 2010 Kapacitetsregnskabet placerer resultatansvaret på rette skuldre, skærer igennem teoriforvirring og gør beslutningsprocessen til et inspirerende teamwork
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.