|
Kapacitetsregnskabet er "værktøjet" for medlemmer af bestyrelse, ledelse, rådgivere, konsulenter eller ejere af resultatorienterede virksomheder. Det støtter beslutningsprocessen på et højt niveau og er beregnet til den overordnede styring idet der fokuseres på en hensigtsmæssig opbygning og rækkefølge i ledelsesprocessen og den kendsgerning at 
Der er model- og erkendelses mæssigt etableret en realistisk informationsmængde hvor der fokuseres på en hensigtsmæssig opbygning og rækkefølge i ledelsesprocessen og den uafviselige kendsgerning - at lønsomhedsoptimering i matrix organisationen eller profitcenter opdelte virksomheder kun kan finde sted gennem en koordineret indsats, hvor der regnes på, hvad der er bedst for helheden. Af nøgleord kan nævnes: Minimumsoverskud foreslås med henblik på at svare enhvert sit på kort og længere sigt. Forretningsområder ledet af resultatansvarlige, hvor virksomheden ved hjælp af sine Varegeupper, som belaster Kapaciteter løser Kundefunktioner for sine Kundegrupper, der igen er defineret ved egenskaber ifølge markedsinddelinger. Resultatcentre med ansvarlige medarbejdere, der styres efter konkrete aftalte mål. Lønsomhedsvurdering af ide’er samt prioritering og delegering af godkendte budgetter Regnskab og budgetkontrol danner grundlag for næste periodes budget, hvor Overskudskløft, kapacitetsbrist og likviditetsbrist kan udfyldes med ide’er og projekter Analyser med grafisk afbildning for præsentationer, notater og rapporter. Kortperiodeide’er og flerperiodeprojekter er hovedelementer i ledelsen af medarbejderne Falde-bort- og komme-til-kalkuler vedr. virksomhedens strategiske grundlag defineres og konsekvensberegnes med henblik på koordination og resultatskabelse. Dette værktøj er udviklet på grundlag af af det arbejde, som professor Palle Hansen igennem et langt og aktivt liv har udført med udvikling af tanker og undervisning i forbindelse med lønsomhedsstyring i virksomheder. På baggrund af en rapport - “Manual for Profit Planning - Washington D.C. 1950” - introducerede Palle Hansen det såkaldte “Bidragsregnskab” og “Lønsomhedsmetoden” som kom til at stå i modsætning til det traditionelle “Selvkostregnskab” med dets urealistiske fordelinger af omkostninger på omkostningsbærere. Det er især ved anvendelse som styringsværktøj at Lønsomhedsmetoden klart distancerer sig fra bogholderimæssig vanetænkning fordi den hviler på en realistisk forestilling af hvordan økonomien skabes i virksomhederne. En af Palle Hansen’s mange konklusioner er at man i virksomheden må gøre sig klart at Eller sagt på en anden måde: Med kendskab til kapacitetsressourcer i forsyning, produktion, logistik, distribution, afsætning, promotion og/eller administration kan produktchefer, key account managers, salgschefer og sælgere - i samarbejde med økonomifolkene - finde frem til det optimale budget - hvilket kan betyde, at en produktchef må afstå fra at fremme salget af sin produktgruppe på trods af, at det evt. kunne lade sig gøre at sælge mere, idet det kan vise sig at være mere lønsomt for helheden at sælge mindre. Ved at tilføje kapacitetsdimensioner og markedssegmentering lykkedes det Palle Hansen at beskrive et koncept, der nu danner grundlag for programmering af det ultimative værktøj for økonomisk styring i virksomheder med knaphedsfaktorer i et konkurrencemarked under delegerende ledelse. Den information der er brug for til denne form for styring, findes ikke i ERP systemerne. Det kan lyde mærkeligt i vore dages informations samfund. Vi hører gerne derom hvis vi tager fejl. Det siger sig selv at, der kan være indbygget konflikter, hvis produktcheferne er helt eller delvist provisionslønnede af salgsvolumen eller hvis salgsfunktionen er outsourcet . Hvis ledelsen samtidig er af den opfattelse, at et resultatcenter skal kunne “hvile i sig selv” som man siger - eller af den type som Palle Hansen kaldte “den to strengede boss”, der kun havde to strenge at spille på - nemlig at alt salg er godt og omkostninger er skidt så er der virkelig mulighed for tabsgivende beslutninger.
Lederen af action typen - “sprællemands lederen”, tror at bare man har travlt så er man effektiv eller “selvgjort er velgjort”- typen, der holder kortene tæt til kroppen og vil gøre det hele selv uden at informere og delegere. Denne slags fejltænkning og uvaner er desværre ret almindelige. Vi hjælper gerne med at reducere og helst helt eliminere dem ved et af vore lønsomheds seminarer. Copyrights - JAWICO Tooling, Inc. |