Dommere og advokaters uddanelsesmæssige grundlag

Idet økonomi ikke er en eksakt videnskab og regnskabsområdet er så komplekst og vanskeligt at gennemskue, kan jurister have vanskeligt ved at gennemskue store sagskomplekser vedr særlovgining indenfor regnskabsområdet, som ofte er hastet igenem folketinget og hvor det forberedende arbejde og indarbejdelse af høringssvar i nogle tilfælde er mangelfuldt gennemført således at der er hvad der kaldes 'huller' med plads til fortolkningstvivl og uklar rollefordeling. Her prøver domstole at ræssonere over hvad der er ånden i loven [som man udtrykker det] og efterrationaliserer derefter lovgivningsarbejdet ved at statuere domspraksis hvor der ikke foreligger fortilfælde. Dommere kan så efter smag og behag selv skabe lovgivning uden i praksis, at skulle stå til ansvar for evt embedsmisbrug.

Man har endda set tilfælde hvor statsmagten virkelig ønsker folk ind bag de 'svenske gardiner' for en tid [for at danne retspraksis], når der er fortolkningstvivl eller rolleuklarhed i lovgivningen eller hvor der ikke er fortilfælde [Glistrup, Riskær, Brixtofte o.m.fl.].

Uskyldige borgere dømmes ofte uden at der føres bevises for, at der har fundet lovovertrædelse sted, hvilket dog klart strider imod menneskerettighedskonventionens objektivitetsprincip og absolut uacceptabelt i en retsstat..

Knebet der bruges er at anklagemyndigheden vælger at rejse tiltale for bedrageri i stedet for overtrædelse af en særlov, hvor bevisførelse kan være vanskeliggjort fordi lovteksten som nævnt kan være uklart formuleret. Og da anklageren har eneret på at vælge efterforskningstrategi, herunder udtagelse og tiltalefrafald af vidner og således har mulighed for at skære sagen til, som man kalder det - er der mulighed for at kunne skabe et oplæg til dommere og lægdommere [f.eks husmødre og fiskere] og dermed frit slag til at disse kan bruge fantasien, forargelsen, misundelsen og måske opinionspresset, logehengivenhed eller karrierebegæret til selv - som en ren rutinesag - at spille lovgiverrollen og svinge gummistemplet - 'bedrageri af særlig grov karakter'.

Det er praktisk talt umuligt for en forsvarer at dæmme op for denne form for uretfærdig embedsmisbrug af denne art hvor dommer og anklagemyndighed kører et sådan parløb, hvis han da skal tage hensyn til sine fremtidige forretingsmuligheder og overlevelse som advokat med bestallingen i behold. 

Se Eide-sagen komplekset fra 1935, der er et illustrativt skræmmebillede og som med forskellige variationer er gentaget sidenhen fra det rådne danske retsvæsen. Eide-sagen startede med salg af et ismejeri hvor køberen anmeldte sælgeren for bedrageri og hvor forsvarsadvokaten endte op med at miste sin sagførebestalling fordi denne engang havde fået dommeren idømt dagbøder for injurierende udtalelser overfor en kvinde og derfor havde et hævnmotiv.

Det er den eneste gang i Danmarkshistorien at en dommer er blevet flyttet fra sin stilling, oge det skete endda kun efter et statsråd hvori konge Chr den X rettede en henstilling til regeringen. Dommeren Eide blev dog blot forflyttet til en mindre krævendestilling ved skifteretten i Købengavn og sad der til sin pensionering uden yderligere forholdsregler. En skamplet på den danske retsstat.

Dommerstanden burde som alle andre borgere bedømmes jævnligt på Deres embedsførelse efter en kvalitetsnorm og ikke være en freddet urørlig overklasse.

Stine Bosses mavefornemmelse

Når snakken falder på finanskrisen, undrer TrygVestas direktør, Stine Bosse, sig mest over, hvordan verdens klogeste finansielle hjerner kunne blive forledet til at tro, at de amerikanske subprime-boliglån var gode investeringer læste man i  Børsen den 20/8-2008.

Fiancieringen af fast ejendom blev givet til enhver, der ønskede det, og der blev ikke stillet krav om nogen form for garanti.

Subprime-markedet bærer meget af ansvaret for den finanskrise, som store dele af verden efterhånden er sovset godt ind i, og Stine Bosse svært ved at forstå, hvordan det kunne komme så vidt.

"Man kan nogle gange undre sig over, at folk lader sig forlede i det små, men det her er en hel verden. Det syntes jeg er mærkeligt," siger Stine Bosse til borsen.dk.

Efter hendes mening faldt folk for den fine indpakning, men glemte at spørge, hvad der gemte sig indeni.