Løsningen på den finansielle krise er ikke en redningsaktion. Krisen er skabt på baggrund af dårlig ledelse og skal ikke bekæmpes med mere politik.

Så klar lyder kritikken fra seniorlektor i økonomi ved Harvard University, Jeffrey A. Miron, i forbindelse med den amerikanske regerings 700 mia. dollar store redningsplan i en kommentar til CNN Politics.

Ifølge lektoren skal hele årsagen til krisen findes tilbage, da Fannie Mae og Freddie Mac blev statsautoriserede, og regeringen stiltiende gav grønt lys til, at bankerne tog alt for høje risici. Han beskylder samtidigt regeringen for at have presset Fannie Mae og Freddie Mac til at udvide subprime-udlånene.

"Det faktum, at regeringen bærer så stort et ansvar for den nuværende misere, betyder, at ethvert modsvar burde eliminere de forhold, som skabte situationen i første omgang og ikke forsøge at udbedre dårlig ledelse med mere ledelse," skriver Jeffrey A. Miron.

Hans løsningsmodel er klar:

"Det åbenlyse alternativ til en redningsaktion er, at lade de kriseramte finansielle institutioner erklære sig konkurs.

For ham betyder konkurserklæringer, at dem, der tog for høje risici og velvidende indgik i risikabelt subprime-udlån, bliver straffet, frem for at skatteborgerne står tilbage med regningen.

Jeffrey A. Miron var en af de 166 økonomer, der i sidste uge underskrev et brev til kongressens ledere, der gjorde indsigelse mod regeringens redningsplan.

Nyhedsbureauet Direkt

Den amerikanske regering offentliggjorde en panikplan for, hvordan både skrantende banker og finanshuse skal reddes fra deres selvskabte totale økonomiske undergang med en kontanthjælps pakke på 700 Mia $. Det skabte en euforisk stemning på de amerikanske børser, og euforien har i dag spredt sig til de europæiske børser over den kortsigtede flugtvej, som derved synes åbnet for de uheldige spekulanter og finansgenier og deres bagmænd - en lille eksklusiv gruppe af finans egoister, som lever en tilbatrukket tilværelse i det skjulte.

Man forestiller sig at staten generøst opkøber de tabsgivende kreditobligationer, som man kalder "de giftige papirer" (dårlige udlån) og som har været med til at sende verdensmarkederne i knæ. Det skal så - forestiller man sig - skabe tillid til pengemarkederne og hæmme markedskræfterne med de enorme udsving i både op- og nedadgående retning til følge.

Med det her forsøger man at komme problemerne i forkøbet med hvad man mener vil være en mere permanent løsning. Man fjerner nogle af årsagerne til, at visse banker og finanshuse er i problemer ved at opkøbe de obligationer, der giver store problemer.

Men det er langt fra nok. Hvis det virkelig skal have en effekt skal bistanden helt op på 7000 Mia $. USA kan ikke klare denne økonomiske nedsmeltning alene.

Dollaren vil blive knust af udvidelsen af BNP-underskudet skabt med pengeseddelpressen

Man kan tvivle på, om denne syge konstruktion vil have nogen langvarig effekt, når man med statslige midler går ind og redder private virksomheder for skatteyder- og pensionsopsparings penge. Den store udpumpning af "papirpenge" uden skabelse af en tilsvarende værditilvækst vil blot skabe grundlag for et enormt inflationspres.

Måske vil almindelige borgere kunne få dækket udgifterne til spildte uddannelser, som aldrig gav den indtjening man havde forventet eller studiegælden, der fulgte med. Hvad med gælden efter at huset gik på tvangsauktion i 1992 efter kartoffelkur eller pinsepakken. Eller hvad med den gamle Honda Civic fra 1983, der nu står som et vrag i baghaven og ikke var kaskoforsikret da der en aften blev stukket ild til den af nogle unge mennesker der kedede sig.

Ja - de  nye financielle værktøjer giver sandelig anledning til stor optimisme hvad angår utraditionelle nødløsninger.

Dansk bankkrise værst i Europa

Onsdag den 24-09-08

Den danske krise er helt anderledes og meget værre end det, vi ser i resten af Europa. Sådan lyder dommen fra storbanken UBS og kreditvurderingsbureauet Moody's, skriver dagbladet Børsen.

 UBS spår flere bankkrak i år. Bolig- og ejendomsboblen er nemlig mere udtalt end i resten af Europa - på nær i Irland. Mens banker i landene omkring os lider af de samme svære problemer med at skaffe likviditet, er de danske banker dobbelt ramt af, at også sikkerheden for lånene eroderer kraftigt.

For i modsætning til andre steder i Europa, hvor det primært er et spørgsmål om tillid, der skal genoprettes, er der reel risiko for at danske banker mister yderligere kvalitet i de aktiver, der danner sikkerhed for lånene i de kommende måneder.

"De danske huspriser er steget helt enormt indtil efteråret 2006, hvor påbegyndelsen af nybyggeri også toppede. Der var så stort et udbud, at det var åbenlyst, at prisene måtte falde drastisk, og det er det vi ser nu. Det er ikke kun et spørgsmål om at skaffe kapital, men om at kvaliteten af de bagvedliggende aktiver - nemlig priserne på ejendommene - falder," siger Andreas Håkansson, der de sidste otte år har dækket det danske bankmarked for UBS, til Børsen.

Chefanalytiker Janne Thomsen fra Moody's i London stemmer i og peger på, at kollapset i Roskilde har givet ridser i lakken og forværret situationen, skriver Børsen.

Mens markederne holder vejret og tripper efter nyt fra den amerikanske kongres, hvor forhandlingerne om den omstridte krisepakke er brudt sammen, stiger renten på barometeret for interbank-markedet, som også er brudt helt sammen.

Bankerne er ikke længere bare nervøse for at låne penge ud til hinanden. De er så skræmte af bankkrak og recessionstrusler, at de simpelthen er holdt helt op med at yde kredit til hinanden. Og det har blandt andet sendt pengemarkedsrenten i vejret.

"Der er simpelthen et totalt sammenbrud på interbank-markedet. Vi er nu inde i et meget frygtdrevet miljø. Bankerne låner ikke længere ud til hinanden," siger Sean Laloney, økonomisk strateg hos Nomura International i London til Bloomberg.

Her er interbank-renten Libor i dag steget til det højeste siden januar til 4,6 pct. mod en rente på 3,77 pct. i går.

Dårlige nyheder står i kø

Hoppet i renten, som bankerne betaler, når de låner indbyrdes af hinanden, er udløst af nattens fiasko med regeringens redningplan, der alligevel ikke var så tæt på målstregen som håbet. Nu er den sat på hold.

Og ikke mindst morgenens nyhed om, at USA's største sparekasse Washington Mutual er knækket, men i elvte time reddet fra en reel konkurs i og med JP Morgan Chase er trådt til og har købt bankdivisionen i Washington Mutual for 1,9 mia. dollar. De resterende dele af banken sidder staten ind til videre tilbage med.

Ugens seneste grumme finansnyheder har desuden sendt prisen for et månedslån i dollar op med 4,4 pct., ifølge Patrick Jacq, strateg hos Frankrigs største bank, BNP Paribas.

Det ser grimt ud, det gør ondt. Og det bliver kun endnu værre på finansmarkederne, der er faretruende nær et totalt kollaps. Og det er det, der skal til - finanssystemet skal knække - bryde helt sammen - for at kunne heles igen.

Og det endelige krak er nær. Det spår den anerkendte britiske finansguru John Elkington, der forudser, at finanskrisens hærgen vil fostre nye vindere og tabere og trække en stribe svindelsager fra erhvervslivet i sit kølvand.

Men over tid - flere år - vil sammenbruddet i den syge finanssektor føre til en sund genopbygning af et system, der er blevet spoleret af grådighed og gamle systemer.

"Ligegyldigt hvor skadelig finanskrisen er for økonomien her og nu, er den et nødvendigt skridt i retning af en mere bæredygtig økonomi," siger bestsellerforfatteren og CSR-guruen John Elkington, til Mandag Morgen.

Businesstænkeren, som i sidste uge blev kåret til en af Londons mest indflydelsesrige personer i 2008 for hans pionerarbejder med at udbrede en tænkning, der kan føre til en global bæredygtig økonomi, varsler et opgør med snæver profittænkning.

Han vurderer, at kreditkrisen - der tog fart sidste sommer og inden for den sidste måned for alvor er taget til i styrke - også er fremprovokeret af forældede tunge internationale institutioner, som i nogle tilfælde kan dateres tilbage til tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Vitterlig tale om sammenbrud

"Det vi ser nu er en pinefuld demonstration af, at aktiemarkeder, kapitalisme og markedsøkonomien i det hele taget er globaliseret langt hurtigere end de nødvendige internationale reguleringssystemer," siger Elkington.

"Krisen er et nødvendigt sammenbrud i et finanssystem, der er løbet løbsk, og som står i vejen for udviklingen af en bæredygtig økonomi," tilføjer finansguruen i et interview med Mandag Morgen.

Her påpeger han, at de omfattende statslige indgreb, som rådvilde regeringsledere har gennemført i panikagtige forsøg på at undgå total økonomisk nedsmeltning, blot bekræfter, at der vitterlig er tale om et sammenbrud og ikke bare en almindelig cyklisk krise.

Og der skal "et kraftfuldt chok" til for at ruske op i de forældede institutioner, og genskabe et sundt system, og ikke mindst bringe de sociale entreprenørers ænkning på banen i den globale markedsøkonomi.

"Ligegyldigt hvor skadelig den er for økonomien her og nu - og jeg tror den vil vise sig endnu mere skadelig i de kommende måneder - er den et nødvendigt skridt i retning for en mere bæredygtig økonomi," siger den britiske finansguru til ugebrevet.

Kan udløse bølge af kriminalitet

Han udpeger de indlysende vindere under finanskrisens buldren som værende konkursadvokater, kriminelle efterforskere og fængselsoperatører på den korte bane.

Samtidig spår han, at det økonomiske kaos vil udløse en kæde af omfattende virksomhedssvindel og stimulere en ny bølge af almindelig kriminalitet i de samfund, der rammes hårdest.

"Hvis de kaotiske tilstande varer i flere år - hvilket jeg finder sandsynligt - vil ekstremistiske partier også oplevet et opsving. Desuden vil enhver aktør med penge på lommen og mod til at investere i kriseramte aktiver kunne profitere af krisen," vurderer John Elkington.

En økonomisk presset Steen Bryde raser mod staten og sammenligner den danske situation med den islandske statsbankerot.

"Staten er insolvent. Staten kan ikke sælge sine statsobligationer, og staten har garanterer for 4000 mia. kr. gæld i bankerne. Så staten er dubiøs. Du, jeg og vores seks millioner medborgere er dubiøse. Du kan bare kigge lidt nordpå mod Island, det er vores situation i det her land," siger Steen Bryde til borsen.dk.

Længere tids spekulationer om den økonomiske situation for revisoren og finansmanden kulminerede i dag.

Steen Bryde erkender, at selskabet Bristen Gruppen, som han ejer i fællesskab med Brian Petersen, formentligt vil gå konkurs efter forretningspartnerens personlige konkurs, og at hans eget selskab, Bryde Gruppen, er sat under administration.

Sender borgerne konkurs

Han retter en skarp anklage mod den danske stat for at sende sine egne borgere ud over den økonomiske afgrund.

"I Roskilde Bank sætter staten alle konkurs. De sender mig i problemer, de sender Brian (Petersen, red.) og de sender de øvrige 26.000 kunder, der er efterladt i statens konkursbo, konkurs. Det spreder sig som ringe i vandet," siger Steen Bryde.

Han undrer sig over, at Roskilde Bank har trukket stikket til hans lån selv om han var i stand til at betale terminerne:

"De er ydet til to fuldt udlejede ejendomme, hvor lejeindtægterne dækker renteudgifterne i Roskilde Bank. Men det er man fløjtende ligeglad med."

Ifølge Steen Bryde hænger det nøje sammen med den rolle som en række advokater er blevet tildelt i processen omkring oprydningen i Roskilde Bank.

"Advokaterne som bankerne har sat til at indkassere pengene er jo ikke interesserede i at inkassere pengene, for der er hundrede gange så meget honorar i et konkursbo, som der er i en inkassationssag, det er honorarrådgivning," siger Steen Bryde.

Meget lille tillid til staten

Finansmanden gør det klart, at hans tillid til staten kan ligge på et meget lille sted:

"Hvad gjorde man under revolutionen i gamle dage? Der smed man rådden mad ud til folket, når de var utilfredse. Nu smider man rådne ord ud til befolkningen. Det er et stort konkursbo."