Likviditetsstyring i financielle virksomheder

Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det altid være ledelserne og bestyrelserne, der har magten, ansvaret og skylden. Det er her pligten ligger til at styre, korrigere og ikke mindst lede organisationen, informere og stille krav til omgivelserne i gode såvel som dårlige tider.

Det er dog paradoksalt at financielle virksomheder med den store regnekapacitet kan være så uduelige til økonomistyring og cash management som det  demonstreres i praksis for tiden hvor vi må konstatere hvad der sker når politikere, finansfolk, bankfolk, virksomhedsledelser og økonomer - de 'bedste' head huntede hjerner - har en misforstået og urealistisk modelopfattelse af transaktionsbehov for pengemængder i den globaliserede økonomi såvel som den likviditetsmæssige kapacitetsstyring i financielle virksomheder - og derfor kommer ynkeligt til kort i praktikken hvor  udueligheden stilles til skue som en stribe af rædselskabinetter. Man formår ikke at vurdere risikoprofiler og dimensionere sit likviditetsberedskab. Simpelthen fordi man ikke behersker sine modeller og begreber.

I financiel virksomhed - mere end i al anden virksomhed - er likviditeten den effektive nøglefaktor, som danner den naturlige begrænsning for aktiviteten. Ja det er selve serviceydelsen. Stadig - og nu 60 år efter at have være præsenteret for offentligheden - kan man endnu en gang  pege på Kapacitetsregnskabet som det absolut eneste og suverænt bedste værktøj for styring i virksomheder af:

• Fleksibilitet - virksomhedens evne til at tilpasse sig skiftende vilkår
  
• Produktivitet - at opnå det bedst mulige i den foreliggende situation 
  
• Likviditet - den naturlige følge af de to ovennævnte
  

Selvom det kan synes som om der er mange irrationelle faktorer involveret i faktiske pengestrømme mangler der tilsyneladende nogen væsentlige områder i økonomers viden eller også har man glemt den grundlæggende lærdom i sin iver efter en fed bonus, kompensations- og benefit lønpakke med gyldne håndtryk. Ja man kan vel nærmest betegne det som et gabende domæne tomrum set i lyset af de seneste måneders financielle rutchetur.

Når der ikke er resultat- og periodestyring på ledelsesniveau kommer man til kort i de praksiske beslutnings situationer og er ikke i stand til under pres at foretage de lønsomme dispositioner. Grunden er for det meste, at man ikke evner at gennemføre selv de mest simple økonomiske ræsonementer i sine vurderinger fordi man ganske enkelt ikke har forstået den inderste natur i sin virksomheds økonomiske fodslag og styring af de processer, der har økonomi- og likviditetsvirkning i det globaliserede marked. Her vil den almindelige læser nok i fantasien forestille sig de svedige sprællemænd med notesblokke i børslokalerne, men det gælder også og især bag de lukkede døre på direktionsgangene. Det er her de største forsømmelser foregår idet ledelserne ved deres pasivitet forsømmer den vigtigste opgave i virksomheden - at sikre dens overlevelse på længere sigt.

Noget kunne pege i retning af at disse økonomiske sprællemænd bør holdes tvangsfikseret i en realistisk og venlig spændetrøje som Kapacitetsregnskabet, der vil sikre at galskaben, grådigheden og spillemanien ikke løber af med fornuft og ansvarlighed og sætter virksomheder og hele samfund i økonomisk gabestok ved at  'flå bjørnen før den er skudt' eller lave 'for mange bukser ud af det samme skind'.

Siden 1990 er økonomistyringens finansielle nøgletal – dækningsbidrag, kapacitetsgrad, afkastningsgrad etc. – blevet suppleret med en række ikke-finansielle nøgletal. Det har udviklet sig til omfattende nøgletalsbatterier, der både inddrager måling af kvalitet, kunderelationer, proceseffektivitet, medarbejderkompetencer, alt sammen koblet op på de finansielle mål. Det mest kendte af disse totale målesystemer er Balanced Scorecard, som skal knytte virksomhedens strategiske mål og visioner sammen med driftens handlingsplaner. Der er tale om en gennemgribende form for målstyring, idet idealet går ud på, at organisationens overordnede mål skal dekomponeres til lokale eller endog individuelle mål på gulvniveau.

Det tyder dog på, at tankerne endnu ikke er nået ind bag de lukkede døre på direktionsgangene og at tiden er løbet fra økonomerne og deres regnskabsmodeller- de duer ganske enkelt ikke.

Totalt inkompetente ledelser og bestyrelser

Den mest sprængfarlige cocktail inden for corporate governance er blotlagt med kollapsen i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers. Det bør give anledning til ualmindelig god læring i de danske bestyrelser og i de kriseramte småbanker i særdeleshed. Det mener flere eksperter inden for corporate governance.

Formand og medlem af en række danske og internationale selskabsbestyrelser Waldemar Schmidt forudser, at historien om Lehman går over i corporate governance-historien som "Lehman-Testen".

Rystet over bestyrelse

Han er rystet over, at bestyrelsen for USA’s fjerde største investeringsbank består af 11 medlemmer med en gennemsnitsalder på 68 år, ni er pensionister, kun to har finansiel baggrund, et medlem er teaterproducer.

Adm. direktør og formand for bestyrelsen Richard Fuld, Jr. er ifølge Wall Street Journal.com beskrevet som en enerådig type, der nåede at sidde 14 år på topposten. Han tegnede enevældigt den samlede bestyrelse, og omtaltes kun som "The Chairman".

"Bestyrelsers sammensætning og kompetencer bliver typisk først udsat for rigtig kritisk vurdering, når det er gået galt ," konstaterer Waldemar Schmidt og føjer til:

"Enhver bestyrelse bør fremover stille sig spørgsmålet: »Hvordan sikrer vi os, at vores bestyrelse aldrig kommer i en »Lehman situation«, hvor et tilsyneladende sundt foretagende går konkurs, og hvor bestyrelsen efterfølgende udstilles som totalt inkompetent."

I Danmark har den tidligere så magtfulde direktør i Roskilde Bank Niels Valentin Hansen og hans lokal-valgte bestyrelse også stået for skud i medierne for inkompetence og mangel på kritisk sans over for egne beslutninger. Et retsligt efterspil kan ventes.

Kommentarer:

"Pointen er, at det her en af de vigtigste, uigenkaldelige økonomiske beslutninger, vi nogensinde kommer til at træffe. Lad os træffe den i en tilstand af panik."
- TV-værten og komikeren Stephen Colbert

"Aldrig før i den amerikanske kapitalismes historie er så meget blevet krævet af så mange for så få".
- tidligere Beskæftigelsesminister under Bill Clinton, Robert Reich

"Vi snakker om omkring 10.000 dollar pr. husholdning, og de penge kan ikke bare forsvinde i et sort hul af dårlig gæld."
- Den republikanske præsidentkandidat John McCain

"Amerikanerne kan ikke længere stole på den økonomiske information, de får fra administrationen. Finansminister Paulsons markedsforudsigelser har været kontinuerligt forkerte i løbet af det sidste år."
- den republikanske senator Jim DeMint.

"Normalt er det her en proces der ville tage månder – år. I stedet bliver loven udformet på live-tv i løbet af nogle dage."
- Cheflobbyist for "The Financial Services Roundtable" Scott Talbott

"Helt seriøst, er der nogen, som har lyst til at udskriv en blankocheck til George Bush?"
- Den demokratiske aktivist Christine Pelosi.

"No cash for trash"
- demokrat og medlem af Repræsentanternes Hus Dennis Kucinich.

"Til alle jer, som bor i en grotte, lad mig bare sige dette: Tillykke. I har tilsyneladende lavet den klogest mulige ejendomsinvestering."
- TV-værten Jon Stewart.

"Den information du har brug for findes ikke"
- salige professor Palle Hansen.

 Grunden til dårlige resultater skyldes næsten altid lederes manglende kvalifikationer [Webmaster]

Læs mere her...  Sprællemandsledelse

Overvismand: Krise overrasker ikke !

Finanskrisen burde ikke komme bag på os, for vi har set det hele før - masser af gange. Det siger overvismand og formand for Det Økonomiske Råd Peter Birch Sørensen til Politiken.

Han mener, at myndighederne har svigtet deres ansvar ved ikke at styre finansverdenen godt nok, så den nu er på randen af sammenbrud

- Myndighederne er de eneste, der kan forhindre, at historien gentager sig. Vi har set variationer over dette tema uendelig mange gange før, men det er åbenbart svært at lære af fortiden, siger Peter Birch Sørensen.

Samtidig kommer der en direkte opfordring til Danmark og andre vestlige regeringer fra USA:

- Se at få ryddet op i jeres finanssektor og brug milliarder på det, ligesom vi gør, lyder det fra finansministeren Henry Paulson - der også har erklæret at USA "aggressivt" prøver at presse andre lande til at redde verdensøkonomien - uden dog at ville uddybe, hvad aggressionen består i.

Udsatte banker har lån for 43 mia. kr.

Berlingske Tidende har lavet en liste over landets 15 mest udsatte banker, hvoraf de 11 tilbageværende har lån for 43 mia. kr. Et enormt beløb, som den private redningskasse kan komme til at dække.

"Markedet er som drænet for penge. Og det er især et problem for banker med korte lån, som ofte skal fornys," vurderer bankekspert Bjarne Jensen.

Dog er det sandsynligvis kun en lille del af de 43 mia. kr., der står for snart at skulle refinansieres.

Det er svært at vurdere, fordi det svinger fra bank til bank, hvor ofte lånene skal refinansieres. Hos nogle pengeinstitutter kan det være ganske få procent af det samlede indlånsunderskud, der skal fornys netop nu, mens det hos andre kan være op mod halvdelen.

På listen er blandt andet Amagerbanken og Fionia Bank, der begge har været hos Moody's og betale sig til en rating. Men de bliver sandsynligvis begge nedjusteret ved næste kreditvurdering.