Fokus & Forum - september 1997

– Dialog mellem læserne og redaktionen

Anvendelsen af integrerende økonomistyringssystemer stiller helt nye krav til både ledelse, økonomifolk og informationsbrugere

De fleste større danske virksomheder med respekt for sig selv og sine omgivelser er i øjeblikket ved at indføre store integrerende økonomistyringssystemer. Det mest udbredte systemkompleks SAP vil beslaglægge over en ½ milliard af det danske bruttonationalprodukt i form af investeringer i software, hardware, »org-ware« og konsulent-/leder-/brugertid. Disse nye systemer stiller meget store og i realiteten uforudsigelige krav til en organisation i forbindelse med implementering og idriftsættelse. I en del tilfælde investeres flercifrede millionbeløb i en teknologi, som aldrig kommer i luften, eller som kun tilnærmelsesvist bliver anvendt efter hensigten.

Selvom systemleverandørerne forsøger at producere myter om, at disse totalkoncepter kan indføres på 2-3 måneder, må man i praksis konstatere, at virkeligheden ser helt anderledes ud. Sådan må det naturligvis også være, når en virksomhed anskaffer en teknologi, der griber grundlæggende ind i stort set alle produktionsmæssige, administrative, organisatoriske og strategiske forhold, der eksisterer i virksomheden. En hasteimplementering vil øge chancen for fiasko. I realiteten er der tale om en gennemgribende kulturrevolution – en helt ny livsform – som man skal motivere, opbygge, indlære, optage og realisere i alle led.

Alle ved, at dette tager tid og kræver ressourcer. En af cheferne i en af de store danske koncerner, som har anvendt SAP i en årrække, sagde da også forleden, at de i koncernen satsede på at udvikle SAP-anvendelsen og leve videre med SAP-kulturen de næste 10-15 år. Det var netop det lange seje træk, som skabte de væsentlige styringspotentialer og de afgørende strategiske fordele. SAP-tankegangen skal jo aflejre sig i alle processer og blive en naturlig og »ubevidst« del af virksomhedens livsform.

Koncepterne skulle gerne forplante sig og gro fast hos alle medarbejderne i deres måde at tænke, kommunikere og handle på. Det er derfor noget sludder, når sælgere og konsulenter pådutter køberne en opfattelse af, at implementeringstiden kan opgøres i måneder. Tværtimod burde man netop have mod til at forklare brugerne, at mulighederne netop ligger i konceptets tankegang og ideologi og ikke i den umiddelbart synlige teknologi og driftsrutine.

Disse observationer og betragtninger fra praksis bør anvendes til at argumentere for et alternativt syn på de integrerende økonomisystemers strategiske og organisatoriske konsekvenser. Disse monstersystemer, som jo for den enkelte rådgiver som bruger virker helt uendelige, uoverskuelige og uforudsigelige, må opfattes og implementeres ud fra en helt anden tankegang og implementeringsmetode end den, som hidtil har været gældende for de almindelige edb-teknologier og økonomisystemer. Man køber jo netop ikke en teknologi, men en livsform.

Og hvad betyder så dette i praksis? Hvordan skal vi vurdere og vælge en sådan teknologiinvestering? Hvordan skal vi sikre, at både de produktionsmæssige, informationsmæssige, ledelsesmæssige og strategiske fordele bliver udnyttet? Hvordan skal vi sikre, at »teknologierne« og »koncepterne« integreres i organisationens livsform og kultur? Hvordan »overføres« den enorme erfaring, viden og indsigt, som er indbygget i procedurerne, til produktionens daglige arbejdspraksis? Hvordan sikrer vi, at organisationens egen ideologi og eksistensbasis bevares, udbygges og udvikles gennem teknologien? etc. En lang række spændende spørgsmål opstår, men hvor ligger svarene?

Det er vigtigt at slå fast, at integrerende økonomisystemer med deres myriader af anvendelsesmuligheder skal gribes an på en helt anden måde. Men hvordan? Problemet er, at vi ikke i dag råder over implementeringsstrategier og -metoder, der afspejler disse teknologiers særlige ledelsesmæssige egenskaber. Deres udnyttelse betinger jo en helt anden organisations- og ledelsesform. Dette stiller krav til såvel økonomistyringsteorien som til informatikteorien. De hidtil anbefalede implementeringsmetoder er alene analytiske, rationelle og faseopdelte og følger traditionen. De er derfor ikke til stor hjælp, når det gælder totale virksomhedskoncepter.

Der er således et åbenbart behov for at udvikle en ny model- og metodeviden på dette felt. Dette er formålet med et nyt forskningsprojekt, som starter ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi på Handelshøjskolen i København her til efteråret. Projektet er etableret i et tæt forskningssamarbejde med en række større danske virksomheder, som på forskellig vis råder over stor erfaring på feltet.

KPMG Management Consulting, Danfoss A/S, Grundfos A/S og MD Foods a.m.b.a. vil stå for projektets praktiske forankring og det meste af finansieringen. En række forskere ved Handelshøjskolen i København og Århus vil stå inde for projektets faglige kvalitet.

Men derudover vil projektet invitere en række interesserede fagfolk – rådgivere som superbrugere – til at være aktivt med i og følge projektet på tæt hold. Formålet hermed er at øge vidensynergien mellem de erfarne fagfolk på området samt at sikre, at forskningsresultaterne formidles til dansk erhvervsliv så hurtigt som muligt. Det forventes, at ca. 20-25 erfarne fagfolk vil deltage i projektfølgeskabet over projektets 3-årige levetid.

Hvis du er SAP-ekspert og har faglig interesse i at deltage i og øve indflydelse på forskningsprocessen gennem din viden, er du velkommen til at kontakte os. Spillereglerne for projektfølgeskab kan rekvireres hos Lizette Heinzl, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi på tlf. 3815 2906 eller via e-mail This e-mail address is being protected from spam bots, you need JavaScript enabled to view it .