| Uduelige ledelser og bestyrelser |
| Friday, 26 September 2008 | |
![]() Likviditetsstyring i financielle virksomhederUanset hvordan man vender og drejer det, så vil det altid være ledelserne og bestyrelserne, der har magten, ansvaret og skylden. Det er her pligten ligger til at styre, korrigere og ikke mindst lede organisationen, informere og stille krav til omgivelserne i gode såvel som dårlige tider. Det er dog paradoksalt at financielle virksomheder med den store regnekapacitet kan være så uduelige til økonomistyring og cash management som det demonstreres i praksis for tiden hvor vi må konstatere hvad der sker når politikere, finansfolk, bankfolk, virksomhedsledelser og økonomer - de 'bedste' head huntede hjerner - har en misforstået og urealistisk modelopfattelse af transaktionsbehov for pengemængder i den globaliserede økonomi såvel som den likviditetsmæssige kapacitetsstyring i financielle virksomheder - og derfor kommer ynkeligt til kort i praktikken hvor udueligheden stilles til skue som en stribe af rædselskabinetter. Man formår ikke at vurdere risikoprofiler og dimensionere sit likviditetsberedskab. Simpelthen fordi man ikke behersker sine modeller og begreber. I financiel virksomhed - mere end i al anden virksomhed - er likviditeten den effektive nøglefaktor, som danner den naturlige begrænsning for aktiviteten. Ja det er selve serviceydelsen. Stadig - og nu 60 år efter at have være præsenteret for offentligheden - kan man endnu en gang pege på Kapacitetsregnskabet som det absolut eneste og suverænt bedste værktøj for styring i virksomheder af:
Selvom det kan synes som om der er mange irrationelle faktorer involveret i faktiske pengestrømme mangler der tilsyneladende nogen væsentlige områder i økonomers viden eller også har man glemt den grundlæggende lærdom i sin iver efter en fed bonus, kompensations- og benefit lønpakke med gyldne håndtryk. Ja man kan vel nærmest betegne det som et gabende domæne tomrum set i lyset af de seneste måneders financielle rutchetur. Når der ikke er resultat- og periodestyring på ledelsesniveau kommer man til kort i de praksiske beslutnings situationer og er ikke i stand til under pres at foretage de lønsomme dispositioner. Grunden er for det meste, at man ikke evner at gennemføre selv de mest simple økonomiske ræsonementer i sine vurderinger fordi man ganske enkelt ikke har forstået den inderste natur i sin virksomheds økonomiske fodslag og styring af de processer, der har økonomi- og likviditetsvirkning i det globaliserede marked. Her vil den almindelige læser nok i fantasien forestille sig de svedige sprællemænd med notesblokke i børslokalerne, men det gælder også og især bag de lukkede døre på direktionsgangene. Det er her de største forsømmelser foregår idet ledelserne ved deres pasivitet forsømmer den vigtigste opgave i virksomheden - at sikre dens overlevelse på længere sigt. Noget kunne pege i retning af at disse økonomiske sprællemænd bør holdes tvangsfikseret i en realistisk og venlig spændetrøje som Kapacitetsregnskabet, der vil sikre at galskaben, grådigheden og spillemanien ikke løber af med fornuft og ansvarlighed og sætter virksomheder og hele samfund i økonomisk gabestok ved at 'flå bjørnen før den er skudt' eller lave 'for mange bukser ud af det samme skind'. Siden 1990 er økonomistyringens finansielle nøgletal – dækningsbidrag, kapacitetsgrad, afkastningsgrad etc. – blevet suppleret med en række ikke-finansielle nøgletal. Det har udviklet sig til omfattende nøgletalsbatterier, der både inddrager måling af kvalitet, kunderelationer, proceseffektivitet, medarbejderkompetencer, alt sammen koblet op på de finansielle mål. Det mest kendte af disse totale målesystemer er Balanced Scorecard, som skal knytte virksomhedens strategiske mål og visioner sammen med driftens handlingsplaner. Der er tale om en gennemgribende form for målstyring, idet idealet går ud på, at organisationens overordnede mål skal dekomponeres til lokale eller endog individuelle mål på gulvniveau. Det tyder dog på, at tankerne endnu ikke er nået ind bag de lukkede døre på direktionsgangene og at tiden er løbet fra økonomerne og deres regnskabsmodeller- de duer ganske enkelt ikke.
Totalt inkompetente ledelser og bestyrelserDen mest sprængfarlige cocktail inden for corporate governance er blotlagt med kollapsen i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers. Det bør give anledning til ualmindelig god læring i de danske bestyrelser og i de kriseramte småbanker i særdeleshed. Det mener flere eksperter inden for corporate governance.
I Danmark har den tidligere så magtfulde direktør i Roskilde Bank Niels Valentin Hansen og hans lokal-valgte bestyrelse også stået for skud i medierne for inkompetence og mangel på kritisk sans over for egne beslutninger. Et retsligt efterspil kan ventes. Kommentarer: "Pointen er, at det her en af de vigtigste, uigenkaldelige økonomiske beslutninger, vi nogensinde kommer til at træffe. Lad os træffe den i en tilstand af panik." "Den information du har brug for findes ikke" Grunden til dårlige resultater skyldes næsten altid lederes manglende kvalifikationer [Webmaster] Læs mere her... Sprællemandsledelse
Overvismand: Krise overrasker ikke ! 22. sep. 2008 06.01 Penge Opdat.: 22. sep. 2008 09.19Finanskrisen burde ikke komme bag på os, for vi har set det hele før - masser af gange. Det siger overvismand og formand for Det Økonomiske Råd Peter Birch Sørensen til Politiken. Han mener, at myndighederne har svigtet deres ansvar ved ikke at styre finansverdenen godt nok, så den nu er på randen af sammenbrud - Myndighederne er de eneste, der kan forhindre, at historien gentager sig. Vi har set variationer over dette tema uendelig mange gange før, men det er åbenbart svært at lære af fortiden, siger Peter Birch Sørensen. Samtidig kommer der en direkte opfordring til Danmark og andre vestlige regeringer fra USA: - Se at få ryddet op i jeres finanssektor og brug milliarder på det, ligesom vi gør, lyder det fra finansministeren Henry Paulson - der også har erklæret at USA "aggressivt" prøver at presse andre lande til at redde verdensøkonomien - uden dog at ville uddybe, hvad aggressionen består i. Udsatte banker har lån for 43 mia. kr.Fredag den 26-09-2008 08:16 Berlingske Tidende har lavet en liste over landets 15 mest udsatte banker, hvoraf de 11 tilbageværende har lån for 43 mia. kr. Et enormt beløb, som den private redningskasse kan komme til at dække.
|
|
| Last Updated ( Friday, 24 October 2008 ) |